SystemGruppen køber Center Data i Herning

I N F O R M A T I O N S B R E V

Kære kunde hos Center Data A/S.

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu hedder SystemGruppen.

Center Data A/S har i gennem flere år planlagt et generationsskifte. Disse overvejelser førte sidste år til en kontakt med SystemGruppen A/S, som er baseret i Brønderslev. Ved årsskiftet blev der indledt et samarbejde mellem de to virksomheder med henblik på SystemGruppens overtagelse af Center Data. Denne overtagelse er nu gennemført.

Kort om SystemGruppen A/S

SystemGruppen A/S er en velkonsolideret virksomhed med vækstambitioner, hvor Vækst-Invest Nordjylland er medejer. Hos SystemGruppen A/S arbejder vi efter værdierne tillid, ordentlighed og hæderlighed. Vi mener, at kernen i den gode service er at levere lødig og kompetent rådgivning – og at stå til rådighed, når der er brug for os. Hos os er der aldrig langt fra et telefonopkald til handling.

Alt er det samme – bare endnu bedre

Som kunde vil du opleve, at vi også fremover har fuldt fokus på dine behov. Du vil fortsat have nøjagtig de samme kontaktpersoner, som du plejer. Vi har fortsat til huse i Kampmannsgade i Herning – og vi vil fortsat levere de IT-løsninger, specialdesignet software og den gode, omhyggelige service, du er vant til.

Men at vi nu er en del af SystemGruppen A/S betyder samtidig, at vi fremover har endnu mere på menuen! Vi bliver styrket på områder som hosting og hardware, som nu bliver en attraktiv og spændende del af de løsninger og den service, vi kan tilbyde.

Vi ser frem til at fortsætte vores gode samarbejde – nu med endnu mere at byde på.

Med venlig hilsen

Henrik Jensen, Salgschef og Olaf B. Birgisson, Adm. direktør