SystemGruppen oplever en stadig vækst med tilgang af både nye kunder og medarbejdere. I takt med at antal medarbejdere er steget er vores lokaler på Indkildevej blevet for små. Derfor flytter vi i større lokaler pr. 1. april 2020.
Forbliver i Gug
Vores nye lokaler ligger på Gugvej 128, 9210 Aalborg SØ. Vi forbliver således i Gug og vores nye lokation ligger kun 1-2 km. fra den nuværende lokation på Indkildevej.
Hvilken betydning har det for vores kunder?
Som kunde i SystemGruppen er der ingen grund til bekymring, da vores flytning ikke på nogen måde vil påvirke vores drift og service af kunderne. Der er blot tale om flytning af vores kontorarbejdspladser. Flytningen har ingen indflydelse på vores datacentre som fortsat ligger i Odense og Skanderborg.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til SystemGruppen på Gugvej 128, 9210 Aalborg SØ pr. 1. april 2020.