Trusselsbilledet

Virksomheder ligger under for et massivt pres fra IT-kriminalitet. Dette gæler i særdeleshed små og mellemstore virksomheder.

Truslen er reel

58% af IT-kriminelle indbrud som fandt sted sidste år skete i små og mellemstore virksomheder. Gennemsnits omkostninger vedr. indbruddene var på 780.000 kr. 62% af de små og mellemstore virksomheder manglede kompetencer in-house til at håndtere indbruddene og tage hånd om IT-sikkerheden.

IT-kriminalitet påfører de små og mellemstore virksomheder store omkostninger. Tal fra USA viser, at 60 % af små virksomheder, der bliver ramt af et succesfuldt cyberangreb, er gået konkurs efter blot seks måneder. Det kan godt være, at vi danskere så tænker ”amerikanske tilstande”, men vi skal ikke sove i timen, for det kommer også til os. Hos SystemGruppen kender vi til flere små og mellemstore virksomheder som har haft tab i størrelsesordenen 500.000 – 1.000.000 kr.

Det er næsten ikke til at begribe, men ifølge AV-Test, som er et uafhængigt, tysk forskningsinstitut for IT-sikkerhed, så findes der i dag 950.000.000 forskellige, ondsindede software, såkaldt malware, som vi skal beskytte os i mod i den digitale verden, og hver dag udvikles hundrede tusindvis af nye, malware, som angriber vores IT-systemer.

IT-kriminalitet er blevet mainstream

Før i tiden, i internettets spæde start, var det primært IT-nørder eller hackere, som udførte cyberangreb. Deres motiv var mest at kunne prale af at være kommet ind bag de digitale murer på virksomheder og organisationer. Sådan er det ikke længere. I dag er IT-kriminalitet blevet en hel industri for sig. Nu kan alle lykkeriddere og småkriminelle arbejde målrettet med cyberangreb. Du behøver ikke engang at have særlig IT-viden – du skal blot have kriminelle tendenser og lidt penge til at købe en ”værktøjskasse” – en slags gør-det-selv-cyberangreb. Skulle du have problemer med at komme i gang med dine cyberangreb, er der endda oprettet en hotline, som yder assistance, hvis du har udfordringer med din IT-kriminalitet. Det lyder måske komisk, men egentlig er det gravalvorligt.

Historier fra det virkelige liv

Industri på størrelse med narko

IT-kriminalitet er i dag en industri, som frem mod 2017 på verdensplan omsatte for 4.000 mia. DKK, og i 2019-2023 forventes omsætningen at stige til svimlende 34.000 mia. DKK. Det er på niveau med omsætningen af den globale narkohandel, eller – sagt med mere erhvervsvenlige ord – hvad der i 2017 svarede til 0,8 % af den globale BNP.

(Kilde: Hacker Apocalypse Cybercrime Report 2016) 

Gå ikke i panik

Trusselsbilledet er massivt og ganske reelt, og det er især små og mellemstore virksomheder, som oftest bliver ofre for angrebene.

Skulle skaden ske, så lad være med at gå i panik. Kontakt din IT-medarbejder, eller ring til os. Lad være med at betale løsesum, før du har talt med professionelle omkring angrebets omfang.

Ved du ikke, hvordan din virksomhed er sikret, og om I har taget alle de nødvendige forholdsregler, så ring til os. Vi kan lave et IT-sikkerhedstjek, som munder ud i en række håndgribelige anbefalinger, som I kan implementere med det samme.

Bestil et IT-sikkerhedstjek

Hvad er trusselsbilledet for din virksomhed? Hverdag bliver der udsendt millionervis ondsindet software mod din virksomhed - men hvordan står du stillet? Hos SystemGruppen tilbyder vi at lave et IT-sikkerhedstjek på din virksomhed. Med andre ord: vi kommer ud til dig og tjekker alting er i orden.