Ordentlig og kundevenlig service
SystemGruppen har været Mariager Høj- & Efterskoles primære IT-leverandør siden 2014.
SystemGruppen driver skolernes hostede servere, yder IT support og varetager drift af netværk og WIFI.
I forbindelse med optimering af netværk og implementering af driftsstabile løsninger har SystemGruppens konsulenter været værdifulde sparringspartnere og rådgivere med øje på både pris og kvalitet. Derfor har vi også stor tillid til SystemGruppens konsulenter, som har haft en god føling med, at vi som skole ønsker de bedste løsninger, men at vi også er nødt til at være økonomisk bevidste.
Som skole benytter vi en del skole-specifikke softwareløsninger som SystemGruppen ikke kan levere eller supportere, men SystemGruppen har vist at de på alle måder evner at være vores primære leverandør, og at de villigt hjælper os med at få vores løsninger til at fungere i sammenhæng.
Vi oplever en ordentlighed og kundevenlig service udover hvad vi tidligere har erfaret med andre leverandører.