Sammen skaber vi resultater i Aalborg

Af Olafur Birgisson, adm. direktør i SystemGruppen

SystemGruppen driver ikke kun virksomhed for egen vindings skyld – vi har et stærkt drive for at gøre en forskel i samfundet, ikke mindst i lokalområdet. Derfor tager vi aktivt del i udvalgte, lokale initiativer, som styrker fællesskabet og fremtiden for Aalborg, hvor vi har vores hovedkontor.

Det er grunden til, at vi netop har meldt os ind i ”Aalborg Alliancen”, som er en aftale mellem erhvervslivet i Nordjylland og Aalborg Kommune med fokus på sikre kvalificeret arbejdskraft, nedbringe ledigheden og medfinansiere den 3. Limfjordsforbindelse.

En stærk vision
Fællesindsatser på tværs af myndigheder, organisationer, interesser og brancher har altid været meget kendetegnende for Aalborg generelt, men jeg synes, at ”Aalborg Alliancen” er en af de stærkeste visioner, der længe er lagt frem for byen. Her vil SystemGruppen ikke stå udenfor.

Lokal arbejdskraft først
Derfor rekrutterer vi gennem Jobcentret; vi tager lærlinge, flexjobbere og freelancere ind, og vi samarbejder med Aalborg Universitet og ansætter snart en akademiker.

Ja tak til ny Limfjordsforbindelse
Vi gør, hvad vi kan for at bidrage til jobskabelsen og arbejder målrettet på etableringen af den 3. Limfjordsforbindelse. Begge dele er helt afgørende for landsdelens fremtid og fortsatte vækst, og vi håber, at endnu flere virksomheder stiller sig op skulder ved skulder for at løfte vores by i fællesskab.


***

Om Aalborg Alliancen:

Det handler om jobskabelse. Om, at vi i fællesskab nedbringer ledigheden i kommunen, så vi kan sikre både øget og kontinuerlig vækst. Om at vi hver især tager ansvar for udviklingen – ikke alene i vores respektive virksomheder, også i det omgivende samfund. Det gør vi bedst i fællesskab. Ved at forene kræfterne i en alliance på tværs. Af interesser og brancher. Af myndigheder, virksomheder og organisationer. Det er baggrunden for Aalborg Alliancen.

Læs mere på www.aalborgalliancen.dk.

 

*****

Vær på forkant med dine digitale muligheder
Tilmeld dig SystemGruppens nyhedsbrev

 

Du får:

 IT-nyheder, du kan bruge i din virksomhed

Konkret, forståelig og brugbar viden om IT-løsninger

Inspiration til nye, digitale muligheder

1 nyhedsbrev om måneden

Udlært datatekniker

 

Vores elev Christoffer Michno er blevet udlært og herfra SystemGruppen skal der lyde et stort tillykke. Christoffer Michno har gennemført uddannelsen “Datatekniker med speciale i infrastruktur” med flotte karakterer.

Vi har indgået aftale med Christoffer omkring fast ansættelse i stillingen som IT Infrastruktur Konsulent. Vi er glade for at kunne beholde Christoffer og dermed fastholde en stærk resurse i huset. Christoffer er med sin struktureret tilgang og arbejdsomhed en vigtig profil i SystemGruppen. Vores mål er at levere den bedste service til alle vores kunder, til aftalte tid og aftalte pris, og det ved vi at Christoffer bidrager positivt til. Vi har haft fornøjelsen af at have ham ansat som elev, men nu ser vi frem mod den næste tid hvor Christoffer skal udfolde sig som udlært tekniker.

ISAE 3402 erklæring

Der er stigende krav til at hosting udbydere og IT samarbejdspartnere kan dokumentere høj standard med hensyn til IT-sikkerhed og informationssikkerhed. Vigtigheden af en høj standard er blevet endnu større med tilkomst af EU´s persondataforordning (GDPR).

Med en ISAE 3402 erklæring som er udstedt af BDO dokumenterer SystemGruppen at vores processer og procedurer lever op til god IT-skik og understøtter IT-sikkerhed og informationssikkerhed på højt niveau.

Telefoni fra Flexfone

SystemGruppen har et ønske om at være en total leverandør af IT til vores kunder. Vi er en sparringspartner og rådgiver for vores kunder og et tilflugtssted når IT brugerne har brug for hjælp med IT i deres dagligdag.

Udover support, hosting og drift kan vi også tilbyde telefoni gennem Flexfone. Vi er autoriseret forhandler og vores teknikere er certificeret indenfor løsningen.

Via dette link kan man se en kort præsentationsvideo af Flexfone:  https://www.youtube.com/watch?v=O9oo37SunI0

Trusel om hackerangreb!!!

Vi har konstateret at i dag har flere virksomheder fået trusler om hackerangreb pr. e-mail. 
Der trues med DDoS angreb samt kryptering af filer med mindre modtageren betaler $2.400 i bitcoins. 
 For god ordens skyld vil vi gøre vores hosting kunder opmærksomme på at de ikke behøver at bekymre sig om disse trusler og derfor ikke skal betale det forlangte beløb.

Globalt Hackerangreb

I weekenden har et større globalt hackerangreb fundet sted.

Det er ransomware ved navn ”WannaCry”.

Læs bl.a. om det her:
https://lnkd.in/gbexH7d
https://lnkd.in/gb5ynN8

Vi opfordrer vores kunder til at være ekstra opmærksomme og vær særlig kritisk over for åbning af mail og links. Hold ekstra øje med om alle data er intakt, og kontakt os hvis I har mistanke om at I er blevet ramt. Det er stort set alle versioner af Windows der er berørte af angrebet.

CEO Fraud kan koste meget dyrt

Vi anbefaler at man kontakter afsenderen af mailen, hvis der er tale om anmodning om overførsel af penge til konti. For tiden er CEO Fraud meget populært.

Hold også øje med uregelmæssigheder i afsenderens mailsignatur. Hackerne er blevet meget dygtige, og derfor kan selv det i nogle tilfælde ikke være nok til at gennemskue svindel forsøget. Derfor er en telefonisk bekræftelse altid en god ide.

Effektivt spamfilter

Et godt spam filter er afgørende i kampen mod modtagelse af spam mails indeholdende virus, trojanske heste, ransomware med mere.

Her er et billede fra vores eget spam filter der viser hvor meget af den mail der modtages, som er spam! Intet spam filter kan filtrere 100% fra, men uden et spam filter bliver man overvældet med spam mails.